Loddet er ubebygget og salget sker efter de gældende regler for Andelsforeningen Friland.

Loddet er på 1170 m2. Salgsprisen på loddet udgør 194.694 kr.

I prisen indgår andel af rensningsanlæg og byggemodning: vand, el og tilslutning til beplantet filteranlæg (rensningsanlæg). El er ført frem til grunden men ikke tilsluttet en eltavle.

Derudover er der løsøre til en anslået værdi af 50.000 kr. i form af skurvogn med udestue, der kan medkøbes. Prisen på løsøre kan være til forhandling og køber er ikke forpligtet til at medkøbe disse herunder midlertidige bygninger.

Vi har fremvisning af grunden og løsøre for interesserede søndag d. 24/2 kl. 13 – 14 samt søndag den 10/3 kl 13-14. Tilmelding er ikke nødvendig.

Interesserede skal lave en ansøgning til Friland. Vejledning til ansøgning findes her: 

Ansøgningen sendes til: samtalegruppe@friland.org inden d. 19. marts 2019. Vi kontakter dig herefter og informere dig om du er udvalgt til samtaler.

Samtalerne afholdes d. 24., 26. og/eller 27. marts.

For yderligere information omkring salget kontakt salgsgruppen: salgsgruppe@friland.org

Løsøre lod 33
Skurvogn med udestue
pris: 50.000

Ældre sund træskurvogn på 14 m2 med hyggelig udestue i træ og glas. Skurvogn og udestue er byggemeldt som midlertidig bolig og blivende værkstedsbygning, og behøver med andre ord ikke fjernes når man er færdig med at bygge hus.

Skurvognen indeholder værelse, entre og badeværelse med toilet og bad og varmtvandsbeholder. Vognen er opvarmet med en effektiv og støjsvag varmepumpe. Vognen er koblet til vand og fælles rensningsanlæg. (pvc-frie afløbsrør). Der findes hjul hvis man vil flytte vognen på et tidspunkt. Udestuen på 11,5m2 er bygget i gamle vinduer og er indrettet med køkken og en mini masseovn/raketovn som brænder rigtig godt.

Der er anlagt en lille have foran udestuen med højbede, urtebed og spiselige stauder.