
På Frilands højeste punkt, i centrum af den levende økolandsby Friland, omgivet af en 1700 m2 have, finder man et 170 m2 træhus der kombinerer det bedste fra to verdener: Huset har et klassisk, elegant design med lige linjer og rødt tegltag, og det er samtidig opført af bæredygtige og åndbare materialer der sikrer et sundt indeklima og et meget beskedent forbrug til opvarmning.
Huset består i grundplan af en lille uopvarmet entré, hvorfra man træder ind i et rummeligt opholdsrum, indeholdende et stort, hvidt Invita-køkken. Herfra er der videre adgang til et stort badeværelse, et viktualierum og en meget stor stue. I stuen er en centralt placeret flexovn der opvarmer hele huset. Røgkanalen er ført igennem væggen mellem stue og badeværelse, hvilket giver en bedre udnyttelse, og opvarmer badeværelset med en ”varm væg”. Fra stuen er trappe til første sal med to værelser med loft til kip og et mindre toilet. Fra den største af stuerne på første sal, der lige nu er soveværelser, er udgang til en stor L-formet uudnyttet tagterrasse.
Huset er på to sider omgivet af en stor overdækket veranda med plantekasser, hvor bl.a. stikkelsbærkiwi og bærbuske sørger for læ.
Huset er stod færdigt i 2011, opført i solide materialer og i god stand. Huset er isoleret med papiruld, og på vægge og lofter er derudover 5 cm lerpuds hvilket yderligere holder på varmen, sikrer husets åndbarhed, og regulerer husets fugtighedsniveau.
Der organiseres to ”åbent hus”-dage der selvfølgelig foregår med hensyntagen til coronapandemien. Derfor skal man medbringe mundbind.
Disse to dage er hhv. søndag d. 22. november kl 12-16 og mandag d. 30. november kl 12-16. Her vil man først tale med medlemmer af salgs- og samtalegruppen for at få information om hvad det indebærer at købe et hus og bo på Friland. Hernæst vil man få en rundvisning i huset af husets ejere.
Man kan IKKE bare dukke op! I stedet skal man kontakte os på mortenovergaard@me.com hvor vi vil sende dig dit nøjagtige tidspunkt og yderligere informationer.
Man kan på forhånd orientere sig på Frilands hjemmeside – www.friland.org – og vi opfordrer til at læse Frilands vedtægter her: https://start.friland.org/frilands-vedtaegter/
Frilands Samtalegruppe modtager ansøgninger fra interesserede.
Ansøgningsfristen er 13.12.2020
Der afholdes samtaler for udvalgte kandidater den 9.-10. januar.
På Friland defineres huses værdi ud fra en fast kvadratmeterpris, andelsbevisets værdi, rensningsanlæg (nedskrevet værdi). Hertil kommer udgifter til løsører og bygningsdele der ikke er medregnet husets kvadratmeterpris.
Dette er listet herunder:
Uopvarmet entré (ikke medregnet i kvadratmeterprisen) m. tegltag, vindue, indbygget skab og let isolering: 20.000
Overdækket veranda, 40,6 m2 inkl plantekasser: 20.300
Drivhus (10,25 x 9,12m. – 3,3m. i højden) i professionel kvalitet m. stormsikring og indlagt vand, inkl. plantekasser, siddeområde, og “indendørs” redskabsrum. Hertil tilbygget brændeskur på 9,35 m2: 30.000
Ekstra tegl: 1.000
Regnvandsbeholdere: 1.000
Indbygget garderobeskab med skydedøre og indretning: 1.500
Stor skabsfryser (Samsung): 1.000
Integreret opvaskemaskine (Siemens): 1.000
Vaskemaskine (Siemens): 1.000
Pris for huset 827.001.
Pris for andelsbevis (1700 m2 og nedskrevet rensningsanlæg) 251.398
Ovenstående løsører i alt 76.800
I alt 1.155.199
Forventede faste årlige udgifter på Friland:
Grundskyld (2020): 3.068
Kontingent til andelsforeningen (2020): 3.000 pr person over 18 år
Seneste kommentarer