Dette dejlige hus er til salg. Se iøvrigt grund nummer 33 som også er til salg her

Der er fremvisninger søndag d. 18. feb kl. 12 & torsdag d. 22. feb. kl. 15.

Tilmelding er nødvendigt og gøres ved at skrive til grundens/husets ejeres mailadresser, som findes i salgsopstillingen.
Hvis du/I ønsker at få fremvist begge steder, skal du/I gøre opmærksom på dette i jeres henvendelse.

Der er deadline for ansøgninger søndag d. 10. marts. Ansøgningen sendes til samtalegruppe@friland.org
Husk at skrive om du/I ansøger til nr. 12c eller nr. 33.

På vores hjemmeside kan du læse, hvad en ansøgning som minimum skal indeholde:
Ansøgning til Friland | Friland

Vi holder samtaler med udvalgte ansøgere d. torsdag d. 21 marts.

Huset Friland 12C er et 60 m2 stort selvbærende halmhus med græstag. Indenfor er væggene lerklinede og malet hvide, og husets bærende bjælker er fritlagte, som giver huset en unik charme. Huset har et rummeligt køkken-alrum, stort soveværelse, som vil kunne deles op i to værelser, samt et nyistandsat badeværelse. Huset opvarmes af brænde i en flexovn, og der er indlagt fibernet i huset. Opstår der behov for mere plads, kan der bygges ud. Foran huset er der en overdækket fliseterrasse, hvor der er etableret vand, derudover er der anlagt en stor træterrasse af lærketræ. Ved husets bagside er der et redskabsskur samt brændeskur. Haven er ca. 5-600 m2 stor, med et rigt insekt- og fugleliv blandt havtorn og sommerfuglebuske. Der er anlagt fire små højbede, og der er rig mulighed for at anlægge større højbede til grøntsager og krydderurter. I haven findes også et tiny house på 17 m2 fuldt udstyret med køkken, bad, toilet og soveplads. Huset ligger på et jordlod, som ejes i fællesskab med familierne i Friland 12A og 12B. Spildevand renses i et pilerensningsanlæg, som også er fællesejet, og det ligger på 12B’s del af loddet.

Friland er en velfungerende andelsforening med 75 voksne og 50 børn beliggende i Nationalpark Mols Bjerge i byen Feldballe. På Friland er der store, grønne fællesarealer med legeplads, sø, fælleshave og stort fælleshus (”Ravnen”), samt købmand, skole, børnehave, skaterbane, idrætshal og busforbindelser til Aarhus og Grenaa få hundrede meter væk. Der er store naturområder med skov, der grænser op til Friland, som rummer rig mulighed for gåture og friluftsliv. Du kan læse mere om foreningen her på siden

Pris:
Husets makspris: ca. 475.000,- kr. (indeksreguleres efter seneste tal fra Danmarks Statistik)
Grund: 73.000,- kr.
Rensningsanlæg: 6.833,- kr.
I alt: ca. 555.000,- kr.

Løsøre: Tiny house: 65.000,- kr.

Herudover tilbydes enkelte mindre løsøre såsom vaskemaskine, komfur og køleskab.

Se salgsopstilling her