Historier fra beboerne på Friland

Friland er beboet af en bred skare af mennesker, der på hver sin måde skaber liv herude. For nogle er principperne om bæredygtighed og affaldsfrihed meget vigtige, for andre betyder gældfrihed eller eget erhverv mere.

En af grundtankerne med Friland er, at det er et åbent samfund, der giver videre af sine erfaringer, sådan at vi kan være til gavn for det større samfund. Herfra stammer princippet om formidling. Princippet kommer til udtryk gennem FrilandsMessen, udsendelser på DR, friland.org, private blogs, kurser, foredrag osv.

Nogle beboere har valgt at dele en lille del af deres frilandsliv her for forhåbentligvis at kunne inspirere andre mennesker til at bygge selv, leve gældfrit, dyrke sin egen mad, indgå i fællesskaber mm.

Sarah og Lukas har en ældre blog du kan læse med på her

Laila og Nikolaj har en blog på www.ecoblog.dk

 Læs historier om beboerne herunder:

 

Helle, Gaia og Jais, 22C

 

Helle har boet på Friland siden opstarten i 2002. Efter separation i 2013 rykkede hun fra halmhuset i nr. 7 til to midlertidige pavilloner på Friland 22 C.

Her har hun etableret sin klinik, som gennem flere år ellers var en del af Klinik Djurs i Rønde. Helle forlod en forskerkarriere inden for mikrobiologi for at blive selvstændig og flytte på Friland.

Det, der fik Helle til Friland, var blandt andet mulighederne for at realisere drømme om at gøre hobby til erhverv og få mere tid til familien. Ekstra gevinster var det at bygge i balance med naturen, fokus på affald og spildevand og fællesskabet med fælleshave og indkøbsforening.

”Her kan du finde mennesker med vidt forskellig uddannelse og erhverv, i alle aldre, og det er en spændende udfordring.”

Helle har været dybt involveret i erhvervsdelen af Friland, FE’en, og været med til at sætte den retning, FE’en har fået. Og så danner Friland en god ramme for at praktisere den polynesiske livsfilosofi MA-URI.

”Walk your talk. Her er gode muligheder for at udleve den filosofi, jeg tror på. Jeg arbejder med dans, kropsterapi, kropsbevidsthed og livsfilosofi med fokus på at genfinde respekten for det feminine. Her er plads til at lege og finde ud af, at noget dur, noget ikke,” fortæller Helle.

Her kan du finde mere om Helles virksomhed MA-URI Friland.

Se også Helles hjemmeside: www.ma-uri-friland.dk

Karoline og Tycho, Friland 30

Karoline og Tycho arbejder begge med permakultur. Det kan tydeligt ses både på huset og i haven, der breder sig op på taget af koldrummet, som fungerer som husets rummelige køleskab.
Moskus- og løbeænder holder bestanden af dræbersnegle på et minimum, og Karoline og Tycho har heste på en nærliggende gård og får på Friland.

Huset har de bygget af rundtømmer, halm og ler, og i loftet er uld fra en større flok vestjyske får brugt som isolering. Fundamentet består af muslingeskaller, det lerstampede gulv er isoleret med ålegræs, og de har genbrugte vinduer og døre.
Varmen kommer fra en fleksovn, og strømmen leveres af et batteri drevet af solceller.
På en mark på en nabogård dyrker de rug, som de selv tærsker, og som med tiden skal dække taget med rughalm.

Selve beboelsen er ikke så stor, for der er satset på værksted, udestue, brænde- og tørreloft og et koldrum, som erstatning for et køleskab.

”Vi satser på selvforsyning, så meget vi kan,” siger Tycho, der har en fortid som skovbrandmand i Californien, før han mødte Karoline og blev gartner, permakulturlærer og tækkemand. Han har i dag firmaet Myrrhis, der arrangerer havebrugskurser og har salg af flerårige spiselige planter.

Karoline er biolog, og hun og Tycho fik øjnene op for Friland på et kursus for permakulturlærere, hvor de mødte Lars og Jo fra nummer 12B.

”Vi boede i et bofællesskab på Sjælland, men blev draget af udfordringen med at starte helt fra grunden på en pløjemark. Og så var det tillokkende at flytte i et landsbyfællesskab med mange muligheder for samarbejde med forskellige mennesker.” fortæller Karoline.

Nu er pløjemarken blevet til en lille planteskole med salg af flerårige spiselige planter og træer, og Karoline og Tycho har travlt med at dele deres viden om bæredygtighed gennem kurser i permakultur og havedyrkning.

Du kan se mere om Karoline og Tychos virksomhed på www.permakulturhaven.dk

Inger og Jørgen, Friland 34

Inger og Jørgen bor i et halmhus pudset med kalkmørtel. Halmvæggene er selvbærende, og de hviler på et pladefundament isoleret med Sundolitt. Gravemaskinen tog de første skovlfulde jord i sommeren 2012, og under byggeriet har Inger og Jørgen boet ved byggepladsen i en pavillon.
Sideløbende er der blevet plantet i haven, og en gæstevogn har huset diverse kursister og gæster på Friland.

Inger og Jørgen har boet mange år i Silkeborgområdet, hvor Jørgen var skoleleder, og Inger arbejdede med to-sprogede børn blandt andet for Røde Kors. I årene før de første spadestik på Friland boede de en årrække på Nekselø, Ingers fødeø, der ligger i Sejrøbugten.

Inger fortæller om valget af Friland: ”Vi har før boet i kollektiv og ville meget gerne igen bo landsbyagtigt og skabe noget sammen med andre. Vi afsøgte mulighederne og valgte Friland, blandt andet fordi vi i forvejen kendte et par frilændere og i en periode boede til leje på Fase 1,”

Jørgen tilføjer: ”Vi savnede noget at rive i på Nekselø, og vi ville gerne leve mere bæredygtigt. For os er det en udfordring at kombinere nye økologiske metoder med eksisterende erfaringer for at opnå de bedste resultater.”

Inger og Jørgen har selv givet huset form undervejs i byggeriet, og alle vinduer og døre er genbrugte eller fejlmål fra andet byggeri.

Solen giver strøm via tagets solceller, og den varmer gennem udestuens glas og de store sydvendte vinduer. Er der behov for lidt mere varme, tændes der op i fleksovnen.

”Vi har været tvunget til at tænke over tingene, men her på Friland er der hjælp og støtte at hente i fællesskabet. Vores børn er flyttet hjemmefra, og fællesskabet på Friland gør, at vi ikke isolerer os, men stadig er i tæt kontakt med mennesker i flere generationer og med forskellig baggrund,” siger Inger.

Thea, Thomas og Lærke, Friland 19

At bo småt er godt. Det fremhæver Thomas og Thea efter at have boet to års tid i et lille halmhus på 6 kvadratmeter (10 m2 udvendigt) sammen med Lærke, der bor der på halvtid.
Det nye hus, der gror op ved siden af på grunden, bliver heller ikke særlig stort, 41 kvadratmeter. Til gengæld bliver det et hus, der vil nærme sig et energiforbrug på nul, til opvarmning.

Thomas er håndværker og øko-bygger.

”Jeg vil gerne demonstrere, at man kan lave et nul-energihus af naturmaterialer. Jeg har valgt at bruge standardiserede naturmaterialer, for at lave et byggeri som ikke kræver specialviden, og derfor kan bygges hvor som helst og af almindelige tømrer. Metoden kan anvendes idag!”, fortæller Thomas.

“Det jeg gerne vil vise er, at man kan bygge et ægte bæredygtigt passivhus, som efter min mening er bedre end de bedste konventionelle passivhuse på alle planer:

– miljømæssigt: langt bedre CO2-regnskab, mindre energiforbrug og intet affaldsproblem.

– bedre indeklima: huset er diffusionsåbent, og der er ingen afgasning fra de rene naturmaterialer.

– økonomisk: det er småt, simpelt og effektivt at bygge.

– kvalitet: der er bl.a. mindre vedligehold pga. et stort udhæng og meget lidt mekanik, der kan gå i stykker.”

Thomas har fået gennemført en blowerdoortest på huset, som viste 0,18 l/s/m2. Det skal holdes op imod de 0,5 l/s/m2, som der kræves af passivhuse og 1,5 l/s/m2 for almindeligt byggeri. Dvs. at huset er 2,7 gange bedre end selv de strengeste krav.

Huset er konstrueret i træ og isoleret med træuld. Al murerarbejdet er skåret væk, og det er funderet med jordskruer, så hvis huset skal fjernes, kan jordskruerne skrues op og genbruges, og der er hverken gravet eller støbt forud for byggestart. Fundamentet af jordskruer tog fire timer at etablere. Taget bliver et grønt tag.

Huset forsynes med ventilationsvinduer, der konstant sender forvarmet frisk luft ind i huset og som laves af firmaet Horn vinduer. Denne type vinduer kaldes også ”russervinduer”, fordi samme princip blandt andet er brugt i vinterpaladset i Sct. Petersborg.
Huset er udført uden kuldebroer, og det er ikke forsynet med nogen varmekilde. Planen er at prøve af om det er nok til at opvarme huset med overskudsvarmen fra madlavning og anden elektricitet, samt passiv solvarme.

Thomas har eget firma og virker som konsulent inden for alternativt byggeri.

”Friland er et sted, hvor der er mange at dele interesser med, og den store forskellighed blandt de mennesker, der bor her, er en styrke.”

Se mere om Thomas og Theas hus og virksomhed på www.naturhus.dk
Thomas kan også kontaktes direkte på thomas (at) naturhus.dk

Thea er vokset op på Friland, siden hun var 12 år. Hun er nu uddannet som designteknolog og har aldrig været i tvivl om, at en økolandsby som Friland indgik i hendes fremtidsplaner. Ud over at være et fantastisk sted for børn, lægger hun vægt på, at Friland for hende er et sted, hvor hun kan indrette et liv med økonomisk frihed, mere tid, udforske selvforsyning og trække på mange kompetencer hos de andre beboere.

”Du finder kompetencer, du ikke ser så mange andre steder, og så er der mange voksne med selvstændigt virke. Det gør, at der altid er mange hjemme. Det giver en levende landsby.”

Malene, Jacob, Martha og Noah, Friland 35

Malene og Jacob og deres to børn, Martha og Noah, bor i en pavillon på 32 kvadratmeter, som de flyttede til fra en lejlighed i Lystrup. Børnene skulle i skole og børnehave og fællesskabet trak, så der var ikke tid til at bygge først.

”At flytte til Friland er det bedste, vi har gjort”, siger familien.

I pavillonen er der efterhånden tænkt mange tanker om det kommende husbyggeri, der skal i gang i 2014.

”Vi er ikke selvbyggere, så vi skal have udformning, tid, og økonomi til at passe sammen i byggeriet, fortæller Jacob.

Han har lige afsluttet en Ph. D og arbejder for AC Børnehjælp som projektleder. Desuden har tilværelsen på Friland givet plads til et virke som healer.

”Jeg har kunnet heale i mange år, men nu har jeg fået rum til det. Her giver rammerne plads,” siger Jacob.

Malene er uddannet journalist, og skriver til Dansk Vegetarforenings blad ”Vegetaren”. Desuden er hun handicaphjælper.

Malene og Jacob har været udviklingsarbejdere i Nepal, hvor de mødte hinanden, og hvor Noah blev født. Efter hjemkosten søgte de efter en fremtid i et bæredygtigt samfund som Friland eller Hjortshøj, og det endte med købet af grunden på Friland i forbindelse med andelsforeningens tredje fase.

Du kan se mere om Jacobs healing på www.jacobthorsen.net

Laura, Mathias og Adrian, Friland 32

Laura og Mathias er i gang med at bygge en solar-dome, der alene opvarmes af solen. Domeformen er valgt, fordi den har den mindste overflade i forhold til den volumen, der er inde i huset.

”Og så halverer man materialeforbruget i forhold til konventionelt byggeri,” fortæller Mathias.

Mathias er biolog og arbejder med miljøteknologi i landbruget. Han mødte den spanske kemiingeniør Laura på en konference i Holland om biologiske luftfiltre.

Solar-domen på Friland er realiseringen af en drøm om at bygge sit eget hus, som Mathias altid har haft. ”Jeg har også altid elsket at sove i telt, og følelsen af at bo tæt på naturen vil man også få i domen.”

Laura arbejdede i et firma inden for bæredygtigt byggeri i Spanien, og for hende er plusordene på Friland, ud over bæredygtighed, naboerne, fællesskabet og det børnevenlige miljø.

Huset ventes færdigt i 2014, og så vil man kunne se en 200 m2 stor dome, hvor tre terrasser skærer sig ind i halvkuglen. Domen opføres af træ med ålegræs som isoleringsmateriale. Pladefundamentet er isoleret med Sundolitt og under det ligger en 250 m3 stor sandpude, der skal opsamle varmen fra de solfangere, der dækker taget af domen. Sandpuden skal så forsyne huset med varme og varmt vand, når solen ikke når højt på himlen om efteråret.

”Taget vil blive et sukulenttag – et levende tag– hvis vi ellers kan få jorden til at hænge fast,” forklarer Mathias.

For Mathias og Laura er det ikke kun resultatet, der tæller.

”Vi nyder processen,” som de siger…Og så skal der også være tid til Adrian, som blev født i sommeren 2013.

Jens Peter, Gaia og Jais, Friland 7

Jens Peters interesse for halmhuse begyndte, da han i fjernsynet så Steen Møller og Daimi bygge halmhus i Sdr. Felding. Siden researchede han videre på nettet, og var med på Friland fra etableringen i 2002.

I dag kan man på Friland 7 se et halmhus inspireret af vikingeskibenes skrog. Huset er opført som et omvendt vikingeskib. Der er et levende sukkulenttag, og under det finder man blandt andet hjemmekonstruerede øldåse-solfangere og et hus, der bestandig bliver udviklet og arbejdet på. Huset opvarmes af fleksovne, der sender varme rundt under gulvene, og mange halm- og lerteknikker er afprøvet i huset.

”Det er sjovt at bygge. Jeg elsker at lege med tingene, og for mig er det mere processen end resultatet, der er fokus på,” siger Jens Peter, der udover at være husbygger også er kunstner med fokus på ler og sten.

Før han blev frilænder, var Jens Peter forsker inden for landbrugsområdet, men mulighederne for økonomisk frihed og tid til børn og byggeri trak i ham.

”De lave leveomkostninger og friheden fra gæld til realkreditinstitutterne giver os plads til at leve ideerne ud her på Friland. Og så er det sociale eksperiment på Friland rigtig spændende at følge. Friland fungerer som en landsby med plads til at leve sine drømme ud.”

Jens Peter arbejder få dage om måneden som handicaphjælper, og han er i dag glad for at have sagt farvel til papirarbejdet i et bureaukratisk system. Det har givet plads og rum til at bygge og udvikle og for eksempel holde kurser i at slå med le.

”Jeg har fået en passion for at slå med le – at arbejde med håndredskaber gavner både miljøet og din sundhed,” mener Jens Peter, der godt kan forestille sig at arbejde med, hvad man kan kalde nyttig fitness.

”Romaskinen, der kløver brænde, eller motionscyklen, der samtidig klarer storvasken, er udfordringer, jeg gerne vil arbejde med.”

Jens Peter laver også kreative aktiviteter for børn. Han har selv tre store børn.

”At se dem og de mange nye børn vokse op på Friland er noget af det, der er værdifuldt her.”

Tonny Trifolikom, Friland 3

Gøgleren Tonny Trifolikoms telte, køretøjer og cirkusgrej finder man på Friland, hvor han lejer halvdelen af Ullas grund til sin virksomhed. Selv er han for nylig flyttet ind i nummer 3, hvor han har købt Jonna og Peters to små huse fra begyndelsen af Frilands historie.

Der er tale om et lille træhus til beboelse og et stenhus, opført af mursten fra Mariager Kloster. I de to huse er det lykkedes at skabe beboelse og atelier med en maksimal anvendelighed på meget lidt plads. Og ikke mindst er der puslet om haven, der har lille sø og smuk beplantning.

Tonny Trifolikom har mange års erfaring med gøgl, cirkus og undervisning og formidling, og disse erfaringer er ved at sætte spor på Friland:

”Jeg overvejer at sætte en yurt (mongolsk filttelt) op på grunden som en kultur-yurt, og jeg kunne også godt forestille mig, at der her på Friland kunne laves en form for minihøjskole. Jeg går også og sysler med en idé om at etablere et ‘bed og no breakfast’,” fortæller Tony.

Sammen med Tove, Friland 11, er Tonny involveret i udviklingsarbejde i Afrika, og Tonny satser på aktiviteter med international dimension.

Tonny flyttede til Friland efter nogle år i en ejendom i Trige, og for ham var det lidt som at komme hjem.

”Jeg har været en del af fællesskabet og kollektivmiljøet på Djursland i 20 år, og for mig er det godt at rykke tættere sammen igen. Her på Friland kan jeg godt lide de fire rammer: Jorden, luften, rummet og fællesskabet.

Katrine, John og Birk, Friland 14

På Friland er Katrine og John i gang med at bygge et sekskantet hus, der gerne skulle være tæt på at være i passivhusstandard. Der bliver ventilation med genindvinding af varme, luftsolfangere, og der bliver anvendt en udstrakt grad af genbrug i byggeriet.

Ud over huset giver en sidebygning plads til Johns opfinderkontor, og på halvdelen af grunden er der planer om at etablere ”vild” natur med vandhul til salamandre, stier og frugttræer. Den anden halvdel skal forsyne husstanden med sund føde.

Ved vejen har Katrine og John planer om at lave et glashus og et genbrugssted. I glashuset skal der være rum til møder, udstillinger og andre arrangementer, og Katrine kan bruge stedet til sin yogaundervisning. Hun er uddannet yogalærer og har i flere år undervist frilændere og andre i yoga i Ravnen.

Blandt Johns interesser er genbrug, bl.a. eldrevne cykler og traktorer, og naturgenopretning, og han bygger sin erhvervsmæssige fremtid på disse elementer.

”Og så satser vi på en større grad af selvforsyning gennem dyrkning her på grunden og i fælleshaven på Friland,” siger Katrine.

Før hun flyttede ind på Friland 14, byggede Katrine et lille hus, Lillely, på fællesloddet nummer 22. Det, der trak på Friland, var fokusset på bæredygtige løsninger, fællesskabet, og at Friland er et godt sted at stifte familie.

John boede før på et husmandssted, og på Friland er han nu kommet tættere på andre små byggevirksomheder og mennesker, han kan dele viden med og få inspiration fra.

Stinna, Kent og Dina, Friland 16

Stinna og Kent er begge biologer. Stinna er lige færdig med studiet. Kent er færdiguddannet og arbejder med undervisning og forskning. At det er mennesker med interesse for- og kærlighed til naturen, kan man blandt andet se på det dekorative hegn, der samtidig er insekthotel for bladskærerbier.

Bag biernes bolig bor Stinna og Kent i skurvogn og pavillon, men længere inde på grunden er det kommende hus ved at tage form. Det bliver et toetagers halmhus med levende tag og en masseovn forsynet med røgvasker. Røgkanaler i væggene vil bidrage til varmen, og et dobbelt vandsystem vil bidrage til genbrug af regnvand og et lavt forbrug af rent drikkevand. Den grønne mad fra havens drivhus (en polytunnel) kan opbevares i et koldrum, og på sigt håber Stinna og Kent, at de klarer elforsyningen gennem sol og batterier.
Halmvæggene skal komme fra Steen Møllers halmelementfabrik på Friland Erhverv (FE’en).

Haven vil blive en mosaik af jordtyper lige fra udpint tør overdrevsjord til frodig permakulturhave. Dette for at give plads til så mange arter af planter og dyr som muligt.

”Da jeg første gang kom til Friland, fandt jeg ud af, at dette sted var det sted, jeg altid havde længtes efter,” fortæller Stinna, der før købet af jordlodden i 2009 boede forskellige steder på Friland i skurvogn.
”At bo her er en måde at være politisk på – at tage sagen i egen hånd. Her er kontakt til naturen og jorden, og på en måde vil jeg sige, at jeg har genvundet min forundring over livet her.”

Kent siger, at det at nedsætte sine materielle behov og muligheden for at styrke sin biologiske faglighed ved at lave små ringe i vandet til gavn for dyr og planter er blandt motiverne for et liv på Friland.

”Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle bygge et hus. Men Lars fra nummer 12B sagde, at det skulle jeg da. Vi er vokset op sammen på Læsø, og allerede dengang aftalte vi, at den som først slog sig blivende ned, skulle bestemme, hvor vi skulle bo. Og det gjorde Lars på Friland.”

Kristine og Andreas, Otto og Ebba, 27B

 

Andreas og Kristine deler en lod på Friland med Mik og Anna-Birthe, og på deres del af lodden er de ved at bygge et hus med udgangspunkt i en bærende tømmerkonstruktion, der er stærk nok til at bære et drivhus og en tagterrasse.

To skurvogne under tømmeret vil med tiden blive indkapslet af halm, ler og kalkpuds, og under gulvet er der lagt muslingeskaller.

Huset vil blive opvarmet af sol gennem udestuer mod syd og vest og en en fleksovn med røgrør under gulvet. Skorstenen forsynes med en røgvasker, så der ikke lukkes partikler og syre ud til omgivelserne.

Planerne for huset bliver hele tiden gennem- og nytænkt med bæredygtige alternative løsninger.

Kristine er uddannet pædagog, Andreas er skolelærer med erfaring inden for gøgl, og Frilands tredje fase trak dem tilbage til Jylland efter nogle års ophold på stenbroen i København.

”Jeg satser på, vi her kan få mulighed for at lave flere ting, der giver mening for os, og for at leve mere bæredygtigt for eksempel ved at producere vores eget kød og egne grøntsager,” siger Kristine.

”Jeg har aldrig bygget før, men her kan jeg trække på andres erfaringer. Her kan man altid få et godt råd eller låne en nødvendig dims til byggeriet,” tilføjer Andreas, der har suppleret sin egen byggeindsats med praktikperioder hos Thomas og Steen på Friland.

Kristine og Andreas og deres søn Otto bor under byggeriet til leje hos Sarah og Lukas i nummer 23.

Begge er enige om, at det er muligheden for at leve mere gældfrit og for at bo i et godt socialt fællesskab, der er styrken ved Friland.

Veronica, Henrik, Sebastian og Kennith, Friland 10

Henrik og Veronica og deres to drenge, Sebastian og Kennith, bor i et af de første huse, der skød op på Friland. De overtog huset som råhus i 2006 fra en nu fraflyttet frilænder, og de har siden bygget videre på huset i flere etaper.
Huset er blevet til et rummeligt halmhus på halvanden etage beklædt med træ, og de 190 kvadratmeter opvarmes af en masseovn.
Veronica arbejder med massage, og Henrik er uddannet økonom, og de har begge egen virksomhed på adressen. Henrik underviser og arrangerer workshops, og Veronica beskæftiger sig især med Ayurveda-massage, men også med andre former for massage.

Henrik tilbringer en del tid i haven, der er ved at vokse til som permakulturhave, hvor frugttræer, bærbuske, spiselige grønsager og bunddækkeplanter dyrkes i blandingskultur.

Både Henrik og Veronica lægger vægt på, at de bor i et hus med mindre gæld og med den frihed, det giver.
”Det var grundprincipperne om gældfrihed, affaldsbevidsthed og et økologisk liv, der trak os til Friland,” fortæller Henrik.
”Det var fantastisk for mig at flytte ind i et halmhus. Jeg kendte et halmhus fra mine bedsteforældre i Andesbjergene, og det er et sundt hus at bo i,” tilføjer Veronica.

Hvis Veronica skal beskrive livet på Friland, er det især det sociale fællesskab, hvor man kan regne med hjælp og støtte fra alle, hun lægger vægt på. Hvis det brænder på, er naboerne der.
”Her er også en mangfoldighed af mennesker, der er meget inspirerende. Folk beskæftiger sig med vidt forskellige ting fra heste til musikinstrumenter.

”Og så er her samlet en masse viden,” siger Henrik.
”Der er mennesker, der virkelig ved noget. Ikke bare fra studier på universiteter, men også viden og erfaringer, der er samlet og brugt gennem praksis. Her er en fantastisk vidensdeling.”

Hos Sebastian, der går på Feldballe Friskole, er der ingen tvivl. Friland er et fedt sted at bo: ”Her er kammerater, ingen trafik og en fin legeplads.”

På Henriks hjemmeside, www.handlefrihed.dk, kan man læse meget mere om, hvad Henrik kalder ”Skabende økonomi”.

Sarah, Lukas, Pil og Hjalte, Friland 23

Sarah og Lukas var blandt de første, der begyndte at bygge på Frilands fase 2. De regnede med, at huset skulle være studiebolig i en kortere årrække, mens de læste i Aarhus, men nu har de boet der siden 2007. Før Friland rejste de meget og boede bl.a i Lukas’ hjemland Sverige i Malmø, men Sarah var kommet ind på Journalisthøjskolen i Århus, og så dukkede muligheden på Friland op. De byggede huset sammen med Caroline og Tahir. Caroline havde tidligere erfaringer med halmhuse, så det blev det grundmateriale, huset voksede frem fra.

Huset på 100 kvadratmeter i gulvplan er oprindeligt designet som bolig for to unge familier, men i dag har Sarah og Lukas overtaget hele huset sammen Pil og Hjalte, som kommet til senere og er født i huset. Indtil videre bliver den østre del dog lejet ud til Andreas, Kristine og Otto, mens de bygger på lod 27b.

Oprindeligt blev huset bygget med fælles gang og og kun ét toilet for at spare på materialer og byggeomkostninger, så forvandlingen til et enfamiliehus engang kræver ikke de helt store ombygninger. Der er tale om et halmhus bygget med udstrakt brug af natur- og genbrugsmaterialer. Halm, træ, muslingeskaller, ler og sten er grundmaterialer, og alle vinduer, døre og gulve er fx genbrugte. Øst- og vestgavlene er nu beklædt med lærketræ for at beskytte væggene på de udsatte gavle. Taget er et grønt sukkulenttag mod nord, mens det mod syd består af ubehandlede douglas-fyrplanker. Husets varme kommer fra to fleksovne og en solfanger, der også opvarmer vandet året rundt.

Sideløbende med byggeriet er jorden omkring huset blevet forvandlet fra udpint grus og sand til en have med frugttræer, køkkenhave og bede med bærbuske og nytteplanter.

Sarah studerer i dag til lærer og laver bog-projekter, og Lukas, som er uddannet kaospilot, arbejder med at designe skateparker i hele Norden og er i opstartsfasen af at lave eget træbyggefirma. Han er desuden primus motor i etableringen af et spontanidrætsanlæg ved hallen i Feldballe.

”Jo længere jeg har boet på Friland, jo mere er mit fokus flyttet fra Friland til hele området omkring Feldballe,” siger Lukas, der har fået støtte på 800.000 kroner fra en række organisationer til spontanidrætsanlægget.

En af styrkerne ved at bo på Friland er ifølge Sarah og Lukas, at man bor så billigt, at der er tid til at være med sine børn og til at skabe spændende projekter, hvor man ikke er nødt til kun at have fokus på økonomien.

“Det at skabe sig et liv, hvor man ikke behøver at arbejde med penge for øje, er noget af det mest skelsættende og frigørende, der er sket i mit og vores liv,” siger Sarah.